Sailing Team

 
Blog


Tidligere blogs:

2009

 

Blog

ENDELIG! - lykkedes det at få vores podieplacering ved DM.
15/8-2010

Efter et DM med både op og nedture kan vi endelig se os selv i toppen af feltet ved DM! Vi snuppede denne weekend en 3.plads i et super stærkt startende felt af Albin Express i Bogense.

Fredag startede vi rigtig dårlig ud i første sejlads. Vi kom rigtig dårligt fra start og kunne slet ikke sejle os op i den lette vind, som prægede hele dagen. Første placering var 12 ud af de 17 startende både - bestemt ikke tilfredsstillende. Vi bestemte os for at være mere aggresive i starterne og satse ved læ mærke, da vi gerne ville ind mod land. Til dels fordi det virkede som om, der lå en smule mere vind og medstrøm derinde.

Vi tog i 2.sejlads en superstart ved læ mærke og førte fra start til slut. Ikke mindst fordi vi fulgte vores strategi, som var fri vind, bagbord side af banen og så lidt vendinger som muligt.

3.sejlads kom vi knap så godt fra start, men kunne hurtigt sejle os fri, da vi havde mere fart en de både vi lå med. Samme strategi og endnu en 1.plads. Næsten for godt til at være sandt!

Hele dagen havde vi faktisk rigtig god fart og højde. En ting, som vi ellers altid har manglet i let vind, men det hele gik lige pludselig op i en højere enhed.

Lørdag så vejret meget anderledes ud. Regn, jævn vind og krappe søer ventede os. Vi besluttede os for at følge strategien fra dagen før.

Første sejlads kom vi ikke helt godt fra start, men lå dog i den rigtige side af banen og kunne sejle hele sejladsen rundt som nr.2 - lige indtil sidste lænser, hvor vi blev snydt af 2 både og måtte nøjes med en 4.plads i sejladsen. Ærgerligt allerede nu at smide 3 point væk. DEN 654 vandt sejladsen og så pludseligt rigtig stærke ud i det samlede regnskab.

2.sejlads var lidt af den samme opskrift. Her var vi dog 4´er det meste af vejen og holdt det til mål. Endnu en gang med DEN 654 som vinder.

3.sejlads tog vi den perfekte start og vendte først om mærket. På lænseren lod vi desværre DEN 654 slippe fra os. Endvidere manglede vi fart i de nu større krappe søer, og måtte se endnu 2 både sejle fra os. Endnu en 4.plads, men dog endnu nok til at holde den samlede 2.plads i stævnet. Dog kun med 2.point ned til DEN 225, som nu var vores værste konkurrent, da DEN 654 så ud til at vinde stævnet.

4.sejlads skulle vi egentlig bare forsvare vores placering ved helst at holde DEN 225 bag os. Vi fik en forfærtelig start og kunne slet ikke få fart i båden. Vi vendte topmærket næsten i bunden af feltet - og med DEN 225 først om mærket. 2.opkryds fandt vi endelig farten ved at skøde meget løsere på storskødet, men meget for sent. Vi hentede endnu et par både på lænseren, men da DEN 225 holdt sin 1.plads måtte vi se os henvist til 3.pladsen i sidste sejlads. Øv øv, men vi må her også erkende, at vi på den hårde måde gjorde os endnu flere erfaringer. Erfaringer, som vi kan bruge i fremtidige sejladser :-)

Vi er mere end glade for vores 3.plads og kan næste ikke vente til næste års DM!

Samlet resultatliste (som af en eller anden grund ikke er opdateret med 7.sejlads) kan ses HER

Lille billedeserie fra Bogense sejlklubs hjemmeside. Jeg tror billederne er fra 2. eller 3. sejlads, som vi vandt.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DM i Bogense
10/8-2010

Vores DS-DM status ser ud til at blive bevaret med 17 både på startlisten!

Desværre melder vejrudsigten indtil videre let vind, men det kan jo nå at ændre sig endnu. Sjovt at det ved et DM altid enten skal blæse 10-12 m/s ELLER 0-2 m/s

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tæsk af Svensken - men de gode af slagsen :-)
1/8-2010

Så er vi hjemme fra Marstand - meget forslåede, men MEGET klogere!

56 både stillede til start, og vi hev en 27. plads hjem. Da Kim i DEN 2011 sejlede med svensk besætning vil vi derfor tillade os at kalde os bedste danske besætning :-)

Vi havde super fart i båden, men måtte samtidig konstatere, at erfaringen i et stort felt ikke helt kunne matche farten. De første par dage startede vi okay og havde gode første opkryds, men vi måtte se os selv blive sejlet ned igennem feltet pga. dårlige mærkerundinger og et enkelt sammestød, som udløste en 720 graders vending.
På sidstedagen havde vi rigtig god fart op ad banen og stabile sejladser men manglede timing i starterne. Mest pga de 2-3 meter høje dønninger, som stod hen over banen.

Bortset fra Tune-up sejladsen, som blev afholdt i let vind, var det et hårdvejrsstævne sejlet i 8-13 m/s - nogle gange endda med heftige regnbyger.

Expresslegenden Michael Collberg blev suveræn Nordisk og Svensk mester. I løbet af vinteren har han istandsat en gammel båd, og nu banker han så igen alt og alle. Stort tillykke og ikke mindst - Respekt!

Uddrag af resultatlisten:
1. SWE 693 - Michael Collberg
2. SWE 619 - Henrik Edman
3. SWE 826 - Lars Idmyr
..........
13. DEN 2011 - Kim Lago Nørgaard
27. DEN 271 - H.C. Erbs, Carsten Erbs, Klaus Lauridsen, Matti Lintunen
28. DEN 53 - Erik Andersen, Morten Fjerbæk, T. Krautwald, J. Nicolaisen
30. DEN 225 - Morten Arndal, Dennis Petersen, Anders Hilkjær, Terkel Hilkjær
37. DEN 881 - (?)

Se hele resultatlisten HER

At sejle et stævne som dette her givet på 4 dage mere erfaring end de sidste mange år. Vi har fået prøvet os selv af med de allerbedste, lært af finde op af banen i et stort felt og måsk allervigtigst - Vi havde masser af fart og højde i båden!
Det var også super lærerigt at have regerende Danmarksmester (Matti Lintunen) med til at trimme båden. Vi har fået en masse detaljer på plads, som vi kan bruge i fremtiden. Tak for det :-)

Vi er godt tilfreds med vores placering som nr.27, som hænger godt sammen med vores målsætning, men hvis vi skulle sejle stævnet i morgen, ville vi selv vove at påstå, vi kunne sejle os selv i top 20. Baseret på bådfart, den portion stævneerfaring, vi har gjort os, samt den opadgåede kurve, vi havde gennem hele stævnet.

Billedet er er fra lørdagens sidste sejlads og taget af Per-Arne Olsson.
Find flere billeder og stævnets hjemmeside HER

Endnu flere billeder HER og HER :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Klargøring til Marstrand i gang!
24/7-2010

I sidste øjeblik har vi været nødsaget til at skifte ud i besætningen. Rasmus kunne alligevel ikke få det hele til hænge sammen pga arbejde, så Matti Lintunen tager hans plads.

Matti solgte sin express sidste år og er klassemester 2008 og 2009. Vi glæder os meget til at sejle med ham og lære derfra :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DM i Bogense 2010 - tilmelding begyndt!
5/7-2010

Så er det ved at være tid for tilmelding til DM, som bliver afholdt af Bogense Sejlklub 13.+14.august.

Tilmelding kan ske på linket HER

Vi håber og tror på vi kan komme over de 15 tilmeldte både, som det kræver at opretholde vores DS DM status.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kieler Woche 2010 - Søren Juel (DEN 115) vinder - lige foran Morten Arndal (DEN 225)
27/6-2010

MEN! total nedtur for vores vedkommende. Vi vil tænke tilbage på Kieler woche 2010, som året med let vind, defekter og held, som bestemt ikke var på vores side! sidstedagen kulminedere det hele med et brækket næb på spilerstagen, som satte os ud at de 2 sidste sejladser. Og endda det samtidig med, der endelig dukkede reel vind op!!

Generelt har vi haft det svært med den lette vind, som satte ind allerede fra 2.dagen. Vi har ikke haft problemer med bådfarten, men har haft en evne til at sejle de forkerte steder hen og fange de HELT rigtige vindhuller....

I det store hele har vi også gode ting at tage med dernede fra. Vi har, bortset fra førstedagen, kun haft gode starter og har ikke vendt første topmærke under top 5 - hver gang! Vi har også haft god fart i båden, så egentlig ser det ud til, at vi burde ligge meget højere i det samlede regnskab.

Det har, trods vores uheld og defekter, været en utrolig lærerig tur, og der er masser af ting at sætte i banken på rutinefronten.

Søren (115) og Morten (225)har været utroligt stabilt sejlede. Søren har en super evne til at sejle sig op bagfra og læse mærkerundingerne, så han som regel kommer bedst ud af dem. Morten sejler bare genrelt rigtig stabilt og er svær at følge på taktikken! Dejligt at de 2 både kunne holde spændingen i hævd, når vi jo ikke selv formåede det :-)
De må også begge to betegnes som store bejlere til titlen som danmarksmester 2010!

Vi vender friske tilbage til DM i Bogense med nyt mod.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kieler Woche Dag 1 og Dag 2 - dårlige starter og svingede vind!
20/6-2010

Puuuuuuha..! Så er vi kommet i gang og vores 4 gange på vandet i år, har vist sig at være langt fra nok!

Lørdag
Hård vind og 3 gennemførte sejladser. 2 dårlige starter og en god = et godt resultat. Bådfarten magler vi ikke - Vi skal bare længere frem i skoene i starten.
Til at starte med havde vi også lidt svært ved at finde farten i små, men mange bølger. Det hjalp gevaldigt da vi skødede fokken længere ud på den tværgående skinne.

Søndag
Helt let vind og rigtig svære forhold. Første sejlads var acceptabel i 2-3 m/s, men anden helt forfærdelig i 1-2 m/s.

Generelt
Søren Juel tager virkelig fra hernede med ene topresultater - dog skarpt forfulgt af Morten Arndal, som også ligger godt til

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

MEGA blæret optog :-)
19/6-2010

Bare rolig. Bil og trailer er til låns. Med det ser da lidt godt ud, ikke?

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Klar til Kiel
18/6-2010

Så er vores team klar til Kiel. Fra Venster HC, Jesper, Carsten og Rasmus :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fyn Rundt.
17/6-2010

Det er desværre gået min næse forbi, at der også var deltagelse af en express ved Fyn Rundt (start i Kerteminde). Jeg har fået denne mail fra Jacob Jacobsen:

Vil bare lige fortælle et par ord om vores tur Fyn Rundt fra Kerteminde. Vi vandt vores løb og fik en 4. plads overalt, så vi har lidt svært ved, at få armene ned, men det kommer de nok senest til DM:). Vi havde en meget fin tur i meget svag vind, men vi nåede da en max fart på 5.5knob. Det var en meget smuk tur men noget anstrengene da den varede 38 timer.

Resultatliste

Endnu et super resultat på kapsejladsbanen fra en express :-)
Tillykke herfra. Vi ses i Bogense.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ny tysk hjemmeside
16/6-2010

Så er tyskerne på banen med en ny supertjekket side.

Tjek den ud her www.albin-express.de

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er tilmeldingen til DM åben!
16/6-2010

Forhåbentlig ser vi snarest en masse dejlige tilmelding, så vi endnu engang kan nå de 15 både, der kræves for at opretholde vores DS DM status.

Skynd dig (express-sejler) at tilmelde dig HER

Så vil vi gøre det samme :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Godkendt start på sæsonen.
13/6-2010

Kun 3 gange har vi været på vandet i år og alle gange i forbindelse med kapsejlads på Vejle Fjord. Ikke helt hvad vi havde regnet med! MEN - med sejr i alle 3 kapsejladser :-)

I det hele taget føles det hele meget godt. Det virker som om vi har en smule mere fart i båden. Forhåbentlig en kombination af de nye sejl og kølens nye profil.

Sidste torsdag kørte det rigtig godt for os. Vinden var 4-6 m/s og vi havde en super træning/kapsejlads på fjorden. Efterhånden er vi ved at finde samarbejdet og vores pladser i båden. "Hvordan var det nu lige det var"?
Farten var faktisk så god, at vi næsten kunne følge Madison (overaltvinder på Fyn Cup) på krydset! Og for anden gang i træk sejlede vi fra klubbens match 28, så er lånt ud til en ungdomsbesætning fra klubben. Forresten dejligt at se vi for en gang skyld ikke er de yngste på fjorden.
Resultater fra kapsejladsen kan du finde HER

Kapsejlads på torsdag bliver sidste prøve, inden vi pakker båden sammen og kører mod Kieler Woche!
Forhåbentlig kommer jeg til at blogge fra Kiel også, så dem der måtte være interesserede kan følge med.

Se mere omkring Kieler Woche HER

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom vores nye sejl - Endelig!
5/6-2010

I torsdags hentede jeg vores nye sejl fra North (model Ottoson)

Henrik Ottoson sendte dem med færgen fra Gøteborg og så kunne jeg hente dem i Frederikshavn. Derefter gik turen direkte til Vejle, hvor de skulle prøves af på kapsejladsbanen.

Sammenlignet med den gamle model ser de ikke så forskellige ud. Storsejlet er ændret lidt i bunden og det ser ud som om sejlene er syet i en lidt anden dug. Desuden er de syet sammen og ikke limet.

Testsejladsen foregik i 10 m/s og et var desværre ikke helt optimalt, da båden endnu ikke er sat helt op. Vi mangler stadig mærker på faldene, så vi kan justere højden på fokken. Det lugter lidt af træningssejlads inden det går løs i Kiel om et par uger.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fyn Cup: Søren Juel i særklasse - igen!
30/5-2010

Hjemvendt fra arbejde i udlandet og dermed ikke nogen deltagelse i Fyn Cup 2010 er det en glæde, at se expresserne har klaret sig godt igen!

Søren Juel igen først med "Explorer" og som nr.6 overalt!!!

Hvis nogen fra expressklubben har en beretning fra turen må de meget gerne sende den til undertegnede :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

De første indtryk af kølen!
21/5-2010

Torsdag søsatte vi båden, riggede den til og sejlede årets første sejltur/kapsejlads.

Vores nye krydsstel fra North er stadig ikke dukket op, så vi måtte sejle med de gamle sejl fra ´89. Ikke de bedste forudsætninger at måle fart med. Ikke desto mindre lykkedes det os at vinde!

Mod vinden - gik vi ikke den fart vi skulle. Det gamle hule storsejl betød for meget krængning og for lidt fart! Det virkede dog som om at højden til vinden var ok.

Med vinden - var en helt anden sag. Her lagde vi mere afstand til konkurrenterne end vi plejer. Eller, sådan føltes det i hvert fald. Vi var langt foran efter første lænseben og øgede hele tiden..

Alt i alt - føltes det hele godt. Det bliver super spændende at få de nye sejl op :-)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er der sponsorlogo på siden - Søsætning torsdag morgen!
17/5-2010

Torsdag er også dagen, hvor vi sejler vores første torsdagssejlads i Vejle.

MEN! Vores nye sejl er stadig ikke kommet, så det bliver med vores gamle "Rebell Segel" fra 1989! Spændende :-)

Du kan følge kapsejladserne i Vejle HER

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Endelig ved at være klar - men med små skår i glæden...
16/5-2010

Bundmalingen er lagt og båden er klar til søsætning tirsdag. Desværre er vores evner som spartelmestre løbet lidt fra os. Kølen ser super ud, men den siste spartling mellem køl og skrov er desværre ikke blevet så godt, som vi godt kunne have tænkt os.
Det tager tid at spartle og denne tid skulle vi have brugt lidt ekstra af for at nå det sidst. Men hvad - vi vil jo også gerne snart på vandet. Lige nu må vi leve med det. Indtil vi bestemmer os for at gå det sidste skridt af vejen...

Vi glæder os dog til at prøve kølen af og regner stærkt med, at den sidste manglende finish kun går ud over stoltheden, og ikke farten :-)

Nye billeder i GALLERIET

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sidste fase af operation "renovering af køl" er indtruffet!
14/5-2010

Nu er vi lige ved at være i mål. De sidste spartlinger er gjort og det sidste lag primer er lagt. I morgen sliber vi bunden og maler 2 gange VC17.

Montage af nye reklamer og søsætning mandag eftermiddag!

Nye billeder i GALLERIET

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Albin Express overaltvinder ved Vedbæk 2star!
14/5-2010

En ny serie af expressnyheder starter nu. Og med en sejr i Vedbæk 2star. Ved denne sejlads snuppede "Nuser" (DEN 59) den samlede sejr.

Læs mere på Bådmagasinets hjemmeside HER

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi nærmer os målet.
04/5-2010

Ikke med lynets hast, men stille og roligt :-)

Da vi alligevel er i gang med den helt store omgang bestemte vi os for, at tage bundmalingen af og komme helt i bund med det hele.
Nu er der glasfiber i overgangen mellem skrov og køl. Vi har satset og sparet lidt på fiberen for at få så lille en overgang som muligt. Så må vi næste år vurdere om det var en dum beslutning!

Første lag Light Primer er desuden påført og den sidste spartling kan begynde...

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

X-rated - nu med køl!
25/4-2010

Endelig! Nu er kølen monteret og arbejdet med at lægge glasfiber i sprækken mellem køl og skrov går i gang. Endnu en gang spartelarbejde venter inden vi kan søsætte.

OPDATERING af GALLERI

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølen i stativ
21/4-2010

Lige et lille billede af kølen i sit nye stativ. Desværre i dårlig opløsning, da det er fra en mobiltelefon. Inden længe opdaterer vi galleriet med de nye billeder..

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sponsorafklaring
20/4-2010

Endelig har vi fået en afklaring på sponsor for sæsonen 2010. Vi forsætter med samme sponsor, som nu hedder Ilskov&partnere.

Klik på logoet for mere information. Hjemmesiden bliver opdateret inden for den kommende uge!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølrenovering - DEL 5
17/4-2010

Vi er nu i gang med finspartling og nærmer med langsomme skridt dagen for montage. Efter grovspartling (2 gange Pro filler) malede vi kølen med Light Primer. Finspartlingen foregår med det bedste fra Harald Nyborg:-)

Søndag (18/4) regner vi med at være færdige med spartlingen og havde det første lag Light Primer på!

Som ventet er det et KÆMPE arbejde at sparte kølen, så den bliver helt rigtig. Der bliver ved med at være ujævnheder at spore. Det bliver spændende at få et lag maling på, så vi kan se et færdigt resultat.

Se flere billeder i galleriet

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølrenovering - DEL 4
1/4-2010

Første lag spartel er nu lagt på bagbord side af kølen. Vi har valgt at spartel med Hempels nye Pro Filler (epoxy), som er let at slipe i.

Endelig kan vi begynde at se formen af vores nye profil!

Se flere billeder i galleriet

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølrenovering - DEL 3
21/3-2010

I weekenden har vi epoxybehandlet kølen, så ingen rust slipper igennem. Vi har måttet indse at tingene tager lidt længere tid end vi regner med, så det var desværre det eneste vi nåede i denne etape.

Vi regner med at give den gas i påsken og få kølen færdig til montage.

Se flere billeder i galleriet

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Windbreakersæt til salg
15/3-2010

Ser ud som ny. Ring eller mail mig for mere info!

Windbreaker 350 kr. (45 €)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølrenovering - DEL 2
11/3-2010

Så nåede vi til den dag, hvor formene skulle skæres ud, metal slibes væk og profilen findes. Lad mig bare starte med at sige "det er godt nok ikke bare noget man sådan gør"!

Et er at skære formene ud fra PLX-4, så de bliver ens på begge sider - noget andet er at få skabelonerne til at passe. på toppen af kølen giver det hele sig selv, da man let kan finde formen af kølen. Undersiden er en helt anden sag. Det er meget svært at centrere, da man ikke kan rette formene til efter den nederste, runde forkant på kølen...

Selve delen med at fjerne metal er ikke så omfattende en sag, når man har en smed i besætningen :-)

Vi var godt klar over at båden bagkanten og forkanten af kølen skulle slibes en del, men noget som forbavser os er, at kølen med disse skabeloner egentlig bliver tyggere i bunden og toppen af kølen. Sikkert fordi det er begrænset hvor meget metal man kan slibe af, inden for de regler vi sejler under..


--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Albin Express får officiel DS DM status!
9/3-2010

Så lykkedes det! Efter nogle gode år, men stigende antal både, har Albin Express igen opnået et DS DM og kan kåre en rigtig "Danmarks mester"

Vi har også været så heldige at få en artikel med på minbaad.dk, samt baadmagasinet.dk

Se artiklen fra minbaad.dk
her
Se artiklen fra baadmagasinet.dk her

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kølrenovering - DEL 1.
6/2-2010

Så er vi igang. For et par uger siden afmonterede vi kølen - den er nu sandblæst og klart til at blive profileret.

Her er lige et par billeder af projektet. Se resten af billederne i vores galleri.

Galleri

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Svensk/Nordisk Mesterskab????
5/2-2010

Indtil nu har det Nordiske Mesterskab hængt i en meget tynd tråd, da H.C. skulle arbejde og ikke ville kunne deltage. Der er nu alligevel åbnet en mulighed, da arbejdet er blevet flyttet - Turen er derfor rykket væsentligt nærmere..

Nordisk mesterskab 2010 foregår i Marstrand i forbindelse med det Svenske mesterskab, og har allerede nu 64 forhåndstilmeldte! Selv tror vi på at antallet vil kommer op på små 70 både. I blandt disse både er der både semi-prof. sejlere, sejlmagere og mestre fra flere andre forskellige klasser. Der forventes at der deltager både fra Sverige, Norge, Danmark og måske Tyskland og Finland.

Link til det Nordiske Mesterskabs hjemmeside!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Invitation til Kieler Woche 2010
19/1-2010

Vores gode ven Kai Plassmeier fra Tyskland (GER 120), har sendt en invitation til Kieler Woche 2010. Invitationen gælder alle danske expresser i håb om at lave et endnu større felt i år.

Allerede nu har vi hørt rygter om at flere danskere overvejer at deltage, så det virker super positivt.....

Stævnet løber af stablen 19.6-23.6-2010

Læs invitationen her

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Point of no return!!!!
12/1-2010

Så er kølen pillet af og klar til at bliver sandblæst og profilleret - jagten på mere fart og højde er gået ind :-)

I løbet af kort tid vil vi supplere med billeder fra projektet. Man får sved på panden bare ved at tænke på hvor meget arbejde der er i det!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyt år - Ny blog!
12/1-2010

Så er vi trådt ind i det nye år og fra skipper og Teamet skal hermed ønskes et godt nytår til samarbejdspartnere, sponsorer, gaster og venner :-)

I det nye år håber vi at kunne komme endnu et skridt op af stigen. Vores mål er som følger:
- top 3 ved DM
- Vinde Kieler Woche
- Deltage ved enten Svensk (Nordisk) mesterskab eller Norsk mesterskab
- Vinde Vejle Fjord Weekenden

Store mål, men vi mener selv vi skal blive ved med at sætte os selv store målsætninger for hele tiden at udvikle os!

I jagten på dette har vi blandt andet disse forbedringer i baghånden:
- Nyt krydsstel fra North (Model Ottoson)
- Nyt profil på kølen


 

 

Webdesign by HC ©©