AFI 2 Star 2015

posted in: Kapsejlads | 0

13.+14.juni sejlede Klaus og jeg 2 star fra Aarhus.

Vi vandt jo vores løb sidste år og hyggede os meget på sejladsen, hvor man sejler Århus – Samsø retur. Man overnatter i Ballen hvor man også spiser på Restaurant Dokken sammen med de andre sejlere. Derfor skulle vi da afsted igen i år…

5 Expresser var til start, så vi kunne få vores eget løb – stærkt! 🙂

Vinden var ikke rigtig med os. Lørdag sejlede vi i næsten ingen vind det meste af sejladsen. Efter en uheldig vending, da vi ville slå os fri af en anden båd, måtte vi se os selv blive sat af af de forreste både. Spækhuggeren der lå 100 meter foran os slog os med 40 minutter! Vi endte i ingen vind og strøm mens de sejlede. Men – vi slog de andre Expresser – vigtigt!

Søndag var helt anderledes. Masser af vind og hårdt kryds tilbage til Århus. Vi kom bedst fra start og var nr.2 af 1.start ved bunden af Samsø. Efter Samsø valgte vi at sejle mod Jylland for at få slæk på skøderne mod Århus. Det viste sig at være en rigtig dårlig idé! De både der vente straks omkring Samsø og satte kursen mod Århus med det samme vandt stort! Den h-båd vi førte med 10 minutter til ved Samsø slog os med 10 minutter i mål – dumt! Heldigvis fulgte de andre Expresser os mod Jylland, og efter en hård kamp med Team Exceed kunne vi også vinde dag 2 og dermed også det samlede løb..

Super god sejlads – vi kommer igen. Næste år skal vi vinde samlet 😉

Resultater finder du HER

Fine fotos af Niels Kjelsen sponsoreret af Pantenius finder du HER