Renovering af dæk – del 2

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Efter mange timers slibning nåede jeg endelig tidspunktet, hvor jeg kunne begynde at male. Jeg har fundet kyndig vejledning i en svensk video (se link herunder) og den har jeg egentlig fulgt så godt som mulig, for ikke at lave fejl.

Jeg har malet med en topcoat i farven Light Grey, som jeg købte hos Gel-top A/S i Vejle. Jeg købte i alt 10 kg og dertil hærder og silica, som skal blandes i, for at topcoaten bliver så tyk, at den kan danne struktur, uden at falde sammen. Efter at have malet har jeg stadig et par kg tilbage af malingen. Samtidig er der gået en del til spilde, da det er svært at vide hvor langt det præcis rækker.

Pris for topcoat, silica og hærder er ca.1250 kr. Hertil kommer tape, pensler, sandpapir osv….

Hvis nogen vil vide hvor meget tape der går rundt om sådan en Express, så kan jeg sige at det er cirka 65 meter, hvis alle felter skal males. Til gengæld skal man rundt 2 gange, så bare denne del tager en del tid 🙂

Min blanding med silica var lidt på “sjus”, da der ingen opskrift er på hvor meget der skal i. Jeg synes jeg ramte det godt og at der er fint “grip” i dækket nu. Det er klart at det sidste jeg malede, som var bagenden på båden, er blevet bedre, men alt i alt er jeg glad for resultatet 🙂
På cockpitkarme og på bænkene i cockpittet har jeg malet med en opløsning med mindre silica. Har ikke set resultatet i hærdet tilstand endnu, men hvis det river for meget i sejlertøjet, så er planen at slibe lidt på det.

Jeg har brugt denne video fra Hamnen.se til inspiration

 

 

Herunder kan i se et par billeder af det færdige resultat. Skulle jeg gøre noget om, så ville jeg male en lidt tykkere lag på, før jeg trækker struktur med rullen. På nogle af billederne ser dækket en smule blankt ud, men efter hærdning er det helt mat.

Men nu ser vi hvordan det præsterer, når sæsonen går i gang 😉